Naturen i Fjaltring og Trans

– er præget af naboskabet med Vesterhavet

Træerne her er lave og prægede af vestenvind og salt fra havet.

I det hele taget skal planterne her kunne tåle saltpåvirkningen.

Alligevel bliver de fleste forbavsede over de mange interessante haver, der findes herude.
I haverne ser man frugttræer af næsten alle slags, ligesom blomster og køkkenurter trives fint,
når bare ejerne har sørget for ordentligt læ.

I Fjaltring og Trans er det nemlig ikke dårlig sandet jord, som præger landskabet,
men derimod frugtbar muldjord.

Dyrelivet

De vildtlevende dyr findes her som så mange andre steder i landet, men fuglene er noget særligt.
Det er især i forårs- og efterårsmånederne, man lægger mærke til de mange forskellige arter, som trækker forbi.

Fuglene følger kystlinjen, og på de store engarealer ud mod Nissum fjord og på selve fjorden er der rige muligheder
for at hvile ud og spise sig mæt. Det er især vade- og svømmefugle, de ikke så kyndige lægger mærke til,
fordi de er de største, men får man først øjnene op for småfuglene, er det utroligt, hvad man kan opleve.

Noget af det flotteste, man kan se og høre, er de små og store flokke af gæs, der flyver over området på deres
daglige trækken efter føde. Der kan ofte være mange hundrede ad gangen. Om dagen går de på markerne og græsser,
men om natten kan de bedre være i sikkerhed ved fjorden for de mange ræve.

Fugleinteresserede kommer fra nær og fjern. Selv om en stor del af arealerne er fredet, så er der gode muligheder
for observationer fra landevejen ned over tangen mod Thorsminde.

Vesterhavet

– har gennem tiden haft afgørende indflydelse på levevilkårene for beboerne i Fjaltring.

Før i tiden levede folk af fiskeri og landbrug. Begge dele var helt afhængig af vind og vejr, og dermed Vesterhavet.

Havet tog hvert år en god bid af kysten, samtidig med at der drev sand sammen til nye klitter,
som dermed yderligere tog et bid af landbrugsjorden.

I 1875 iværksatte staten høfdebyggeri ved vestkysten for at standse havets grådighed.

Oprindelig var der udlagt høfder, også syd for høfde Q. Disse blev senere fjernet igen,
således at høfde Q nu danner afslutningen på høfderækken. Netop afslutningen har voldt
mange problemer og høfdernes udseende er ændret adskillige gange.

Geologien i landskabet

Da isen for ca. 16000 år siden nåede sin største udbredelse for foreløbig sidste gang, standsede den ved en linje,
hvor nu Trans kirke ligger. Sammenstødet mellem den seneste istids aflejringer og den forrige betyder,
at man her indenfor ganske få kvadratkilometer finder næsten alle danske landskabstyper.

 

Morænelandet er det land, som lå under isen, bakkeøerne lå foran og var hverken dækket af is eller vand.
Smeltevandsdale, tunneldale, hedesletter og klitter er opstået i forbindelse med isens afsmeltning,
mens gamle kystskrænter inde i landet vidner om landets hævning siden stenalderhavet dækkede store områder.

De stejle skrænter mod kysten fra Trans til Bovbjerg fortæller sammen med strandens sten tydeligt og let forståeligt om egnens geologiske historie.

Trans ligger for hovedparten i morænelandet, mens den største del af Fjaltring er bakkeø.

Det åbne landskab med de spredte gårde. Det store udsyn, fordi træerne er så små.

Den høje himmel og det stærke lys. Marker helt ud til havet. Det er det karakteristiske for vores egn.

Selv om her også er gode vindstille dage, skal man helst kunne lide den friske natur, hvis man skal bosætte sig her.