Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Læs mere: https://fjaltringlandsbyhojskole.dk/
Se program: https://fjaltringlandsbyhojskole.dk/program.html
Til alle børn, der bor i Fjaltring/Trans eller har tilknytning til Fjaltring!
Som de foregående år indbydes alle børn, der bor i Fjaltring, går på Fjaltring
Friskole og Børnehus, har fritidshus eller har bedsteforældre i Fjaltring/Trans
til at deltage i Landsbyhøjskolens aktiviteter. Her kommer børn og voksne fra
hele landet, så der er god mulighed for at vise skolen, børnehuset og Fjaltring
frem. Det foregår fra den 29. juni-3. juli.
Aktiviteterne foregår på skolens sportsplads og gælder for alle. (Børn under 6 år skal helst have en voksen med).
CIRKUS FOR BØRN OG VOKSNE
Med bl.a. gøgleren, akrobaten og skuespilleren Annette Kier
Torsdag og fredag fra 9.30-16.00 (der er pause fra 12.15-14.00, hvor
medbragt madpakke spises. Der vil være en voksen på pladsen.)
Vi udvikler numrene i fællesskab, ud fra børnenes ønsker, behov og interesser og medbragte
talenter.
Ambitionen for aktiviteterne er først og fremmest at vi alle, får en spændende, sjov og
tilpas udfordrende oplevelse, ikke mindst i manegen, hvor vi vægter nærvær og samhørighed,
frem for teknisk dygtighed.
Lørdag formiddag får vi numrene på plads, og eftermiddagen byder på gennemspilning i
rækkefølge, med levende musik, af et hidtil ukendt, men entusiastisk cirkusorkester. Kl. 16.
er der forestilling.
Se også www.fjaltringlandsbyhojskole.dk og følg os på Facebook
Annette Kier:
Mit cirkusliv.
"Som helt ung i starten af mine tyvere lavede jeg gadeteater som en del af min pædagoguddannelse. Som
uddannet pædagog flyttede jeg til Århus, hvor jeg gik på flere korte kurser, teaterkursus, klovnekursus,
mimekursus, og improvisationskursus, indtil jeg stødte på ægte cirkus akrobat og hans lange kurser. Jeg
modtog undervisning i flere år og var med til at danne ikke mindre end tre trupper. Med en af dem rejste
jeg rundt i Europa i tre måneder, hvor vi gøglede på gader og stræder og på den måder fik mad på bordet.
Tilbage i Århus underviste vi børn i forskellige sammenhænge i akrobatik. Den tredje trup var en ren
kvindetrup, som jeg optrådte med og tog på turneer med i 9 år. Så fik jeg lyst til at lære mere teater, så
efterfølgende gik jeg i tre år på Nordisk Teaterskole, hvor fokus var på fysisk teater og hvor vi lærte at
skabe forestillinger med lyssætning, kostumer og scenografi.” Annette Kier

Del denne historie, vælg din platform!

Go to Top