Mange nye butikker i Fjaltring ....

Mange nye butikker i Fjaltring ....

Den sidste uge er skolebøgerne skiftet ud og børnene på Fjaltring Friskole prøvet, hvordan det er at drive forretning. Det er i morgen, at Fjaltring Friskole åbner dørene for at alle kan komme og besøge "Fjalleby". 


I "Fjalleby" kan du besøge de mange butikker på torvet i gymnastiksalen og i forhallen kan du komme på cafè og smage hvad byens bedste bager har at byde på. Hvis du endnu ikke har købt alle julegaverne, så kan du gøre gode køb i byens julebutik, i souvenir butikken eller genbrugsbutikken.


Har du brug for at slappe af, så kan du gå en tur i biografen, du kan købe noget lækkert i "slikbomben" og har du nu ikke fået sat håret så er frisøren klar - de har stadig ledige tider. Husk pengepungen for i Fjalleby bank sidder de klar til at veksle, så du kan få nogle Fjallepenge at handle for.


Fjalleby glæder sig til at se familie, venner, nabobyerne og andre interesserede. ALLE er velkomne til at komme til "open by eftermiddag" i  "Fjalleby" det sker i morgen onsdag mellem 14.30-16 på Fjaltring Friskole. 

Del denne nyhed