Trans kirke

Kirken ligger helt ude på kanten ved havet.

Trans kirke er en næsten 900 år gammel kampestenskirke. Kirkegården har få grave, omkranset af hvidt stakit som læ for vestenvinden.

Engang lå kirken midt i sognet; men havet gjorde sit indhug og tog det halve af sognet.  Kystnedbrydningen er nu næsten gået i ro vest for kirken.

Den nuværende kirke er ikke den første på stedet. Da kirken for 25 år siden blev restaureret, fandt man under kirkens gulv spor af mindst 2 ældre trækirker.

Præster, menighedsråd og gudstjenester kan ses på sogneportalen for Lemvig provsti: sogn.dk/trans/